Gå tilbage til forumoversigten

Emne: Politisk undervisning?!

Af: Michael Hansen

21/07-2004 14:08

#1

Overskrift: Hvorfor undervises der ikke i "Det glemte Folkedrab" på hen imod 1,5 millioner armeniere på kommunens skoler?

I en tale, som Adolf Hitler holdt den 22. august 1939 til sine ledende officerer kort før Tysklands invasion af Polen, opfordrede han til nådesløs fremfærd mod mænd, kvinder og børn og spurgte retorisk: ”Hvem taler i dag længere om udryddelsen af armenierne?”

Ikke mange nævnte længere det armenske folkedrab, og det så Hitler som en mulighed for ubemærket at behandle jøder og polakker som det passede ham.

Ovenstående citat stammer fra www.folkedrab.dk, der er udarbejdet af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier under Dansk Institut for Internationale Studier.

Dengang som nu fremstår det uhyggelige folkedrab på omkring 1,5 millioner kristne armeniere som det ”mest succesfulde” massemord i nyere historie.

Få mennesker kender nemlig i dag til armeniernes voldsomme historie, og Tyrkiet har på effektiv og imponerende vis formået at kvæle ethvert forsøg på at få placeret et ansvar for tragedien ligesom Tyrkiet stadig i dag ikke anerkender at der har fundet et folkedrab sted.

Men er Danmark med til at udviske historien om forrige århundredes første etniske udrensning?

Hvem har fx. nogensinde hørt om undervisning, eller undervisningsmateriale, i folkeskoler, gymnasier, universiteter eller andre steder hvor viden om folkedrabet på armenierne tilnærmelsesvist berøres?

Nu står Tyrkiet foran optagelse i EU og alle partier (med det islamforskrækkede DF som eneste forudsigelige undtagelse!) står bag Tyrkisk medlemskab.

Ingen har turdet stille krav om tyrkisk anerkendelse af den etniske udrensning af armenierne og vi synes derfor klar til at fortrænge armeniernes voldsomme skæbne i en højere sags tjeneste.

Men hvorfor er den etniske udrensning på armenierne også visket ud i det danske uddannelsessystem?



Med venlig hilsen

Michael

PS. Hvis du ønsker yderligere info kan jeg varmt anbefale www.folkedrab.dk, www.unitedhumanrights.org/pictures.htm eller www.theforgotten.org





Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!


Emailadresse:  
Adgangskode:

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site