Morten Grunwald medlem af Kunstrådets teaterudvalgKulturministeriet17/11-2003 Kulturminister Brian Mikkelsen har udpeget skuespilleren og instruktøren Morten Grunwald som nyt medlem af Kunstrådets teaterudvalg efter, at Jokum Rohde på grund af nye kunstneriske opgaver måtte trække sig. Kunstrådets teaterudvalg har danseren og koreografen Rhea Leman som formand. Teaterudvalget fordeler midler til dansk teater, og har desuden som opgave at fremme den internationale kulturudveksling på teaterområdet. Morten Grunwald, f. 1934, er en erfaren skikkelse i dansk teaterliv. Grunwald har igennem flere generationer sat sit præg på dansk film og teater som skuespiller, instruktør og tidligere teaterchef ved Betty Nansen, Østre Gasværk og Bristol Teatret, og senest som filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut, hvor han afslutter sit arbejde 1. december 2003. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: "Med Morten Grunwald som medlem af Kunstrådets teaterudvalg tilføres udvalget stor erfaring, pondus og indsigt båret af et langt liv i dansk teater og film. Jeg mener Grunwald vil supplere udvalget glimrende, og jeg ser frem til, at han sammen de øvrige medlemmer af teaterudvalget vil sætte sit præg på dansk teater og bidrage til en dynamisk udvikling af området." |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |